Neil Blumenfield - blev nummer tre ved WSOP i 2015 WSOP i en alder af 61 år.
For første gang siden 2008, kan World Series of Poker (WSOP) krone sin helt egen mester ved Main Eventet denne sommer. Spillerne skal pløje sig igennem 10 dages intensivt spil med kun få pauser, afhængige af hvornår de går i gang i forhold til finaledagen den 22. juli.
I tidligere år har man haft begrebet ”November Nine”, der lod finalespillerne genvinde kræfterne efter det lange opspil. Man skulle tro at det var gode nyheder for de ældre spillere, fordi de unge anatomisk set, er mentalt og fysisk stærkere end deres mere erfarne medspillere.
Men forholder det sig sådan i virkeligheden?
Det ser vi på her.
De unge løver stormer frem!
De første 11 år var gennemsnitsalderen rundt om finalebordet ved WSOP Main Event 47 år. I de seneste 11 år er gennemsnitsalderen faldet til 32 år. De første syv år af turneringens historie var Crandell Addington den eneste spiller under 40, der klarede sig frem til WSOP Main Event. Det tog yderligere syv år, før en under 30 nåede så langt, da 27-årige Gary Berland tabte til Doyle Brunson i en ansigt til ansigt match under Main Event i 1977.
Tilbage i 70’erne var det gennemsnitlige deltagerantal i WSOP Main Event 15 spillere, så det hele var overstået på en enkelt dag. Det ændrede sig dramatisk i 2004, året efter Chris Moneymaker vandt Main Eventet, hvor 2.576 spillere mødte op for at prøve lykken ved pokerbordet. At vinde en million dollar i poker var ikke længere en fri fantasi - Moneymaker havde gjort det til en realitet.
Fra da af, blev WSOP Main Event aldrig det samme igen. Hvert eneste år står arrangørerne overfor nye problemer. Tusinder og yderligere tusinder kommer hver år til, på udkig efter det helt rigtige spil. Rekorden blev sat i 2006, da WSOP kunne krone Jamie Gold som vinderen af 12 millioner dollars ud af 8.773 spillere.
Året hvor Gold vandt Main Event, var gennemsnitsalderen helt nede på 33, men den blev endnu lavere i 2008, hvor WSOP besluttede sig for at ændre formatet og introducere begrebet ”November Nine”. Derefter, lige indtil 2016, var gennemsnitsalderen af vinderen helt nede på 23 år.
Så hvad skete der?
”The November Nine” introduceres
I 2008 besluttede WSOP sig for at holde op med at afslutte med et Main Event. Man valgte i stedet at udsætte finalen mellem de ni finaledeltagere til November. Det nye format blev hurtigt kendt som WSOP November Nine.
Lige så snart WSOP introdukserede det nye format, blev den 22-årige Peter Eastgate den yngste vinder af et WSOP Main Event nogensinde. Det var en rekord Phil Hellmuth ellers havde siddet på i næsten to årtier.
Det efterfølgende år slog Joe Cada på bare 21 år endnu engang rekorden. De næste seks stormestre var alle i tyverne, med Martin Jacobson på 27 som den eneste der var over 24.
Var grunden til at de unge vandt oftere, at de nu havde fået mere tid til at forberede sig? Det virker i hvert fald plausibelt, at en yngre spiller ville indsamle viden fra de bedste spillere, og så bruge den sidste del af sommeren til at sammensætte en vindende strategi.
The November Nine taler ud
Greg Merson vandt WSOP Main Event i 2012. Han var da 24 år gammel. I dag ligger Mersons samlede indtjening fra live turneringer på 11,3 millioner dollars og han har vundet to armbånd.
”Jeg var så heldig at have fantastiske venner, der kunne hjælpe mig, så jeg havde ikke behov for at ansætte en træner. Det var en god oplevelse at have dem tæt ved finalebordet,” sagde Merson. ”Jeg havde ikke lyst til at lave en masse hjemmearbejde andet end at se optagelserne fra turneringerne. Jeg ville ikke lave om på min spillestil. Jeg var helt varmet op, og jeg ville ikke have for mange fremmede ideer ind i mit hoved.”
”Når jeg ser tilbage, fortryder jeg nok lidt, at jeg ikke lavede lidt ICM arbejde. Når det er sagt, så tror jeg ikke ICM ville have hjulpet mig særligt meget lige på stedet. Jeg var bare glad for, at jeg vandt og tænkte ikke så meget på at skrue indtjeningen op.”
”Jeg tænker at pausen må have en gevaldig fordel for profferne, der vil gøre og lære alle de rigtige ting overfor amatørerne, der end ikke ville vide hvor de skulle begynde. Tingene har ændret sig meget i de sidste fem år. Jeg ville helt sikkert have studeret mere i det her miljø end jeg gjorde i 2012.”
Der er kun to andre spillere, der har vundet over 10 millioner i et WSOP Main Event: Jamie Gold i 2006 ($12 Mill.) og Martin Jacobson i 2014 ($10 Mill.). Jacobson var bare 27, da han vandt sin titel og han var samtidig en af de bedste turneringsspillere i verden. Jacobson var med i en dokumentarudsendelse der hed ”10 for 10”, hvor det blev helt klart, at svenskeren drog stor fordel af grundig planlægning i løbet af pausen.
”Jeg kan godt lide ideen om en direkte udsendelse i stedet for, at man sender det flere måneder senere, men jeg er da ked af at se begrebet November Nine forsvinde,” sagde Jacobson. ”Et af mine personlige højdepunkter ved finalebordet var forventningen og planlægningen. Det gav også venner og familie tid til at organisere en tur til Las Vegas og være en del af det hele, hvilket jeg fandt uundværligt.”
En af de personer, der ikke er enig i min teori om, at yngre spillere er mere tilbøjelige til at udnytte pausen i spillet, er den yngste vinder af et WSOP Main Event nogensinde, Joe Cada.
”Jeg tror ikke, at November Nine havde noget at gøre med, at flere unge nåede frem til finalebordet,” sagde Cada. ”Jeg tilskriver den udvikling eksplosionen i online poker, der skete efter Chris Moneymaker vandt.”
”Jeg tror, at de unges overgang til det virtuelle område var generationsbestemt. Jeg var altid vild med videospil, og jeg rejste sågar i en tidlig alder for at tage til turneringer i videospil. Da vi blev ramt af online poker, var det hele bare som endnu et videospil. Scoren var bare i $$.”
”De forskellige online pokersider kørte et utal af satellitter, så spillerne kunne nå frem til WSOP Main Event. Det gav folk muligheden for, at forøge deres kontobalance meget lettere end hvis de sad og spillede på casinoet. De fleste i poker-boomet var unge voksne, mere end det var de gamle garvede spillere.”
”Nu hvor online poker er ved at fise lidt ud på grund af lovene her i USA, så tror jeg, at antallet vil stabilisere sig. Der er stadig en masse spillere fra den generation, men nu er de ved at nå op i 30’erne.”
”Misforstå mig ikke, poker vil altid være trendy for de unge voksne, men boomet er langt bag os nu. Indtil online poker kommer tilbage til USA, så tror jeg det bliver mere sjældent at se 21-årige, med mindre de kommer fra andre lande.”
Neil Blumenfield var 61 år, da han nåede til finalebordet i 2015 og fik en tredjeplads med $3,4 millioner. Han er enig med Cada i, at introduktionen af November Nine ikke har noget at gøre med det øgede antal tyveårige.
”De har vundet mere i November Nine æraen, fordi der er flere der klarer sig frem til finalebordet. Alle dem, uafhængigt af alder, der ikke brugte de tre måneder til at arbejde på deres spil, begik en alvorlig fejltagelse,” sagde Blumenfield.
”Jeg er overbevist om, at Main Eventet er ikke domineret af de unge spillere, fordi de har mere udholdenhed. Det er fordi de er på et tidspunkt i deres liv, hvor de har tid til at sidde og arbejde hårdt, undgå forstyrrelser og så sætte sig koncentreret ned og spille.”
Det siger de professionelle
Dr Stephen Simpson er en verdenskendt mind coach og forfatter af bogen Poker Genius: Mestrenes hemmeligheder. Han er også personlig træner for nogle af verdens bedste pokerspillere, deriblandt 888poker Ambassadør Chris Moorman. Han mener at nøglen ligger i sindstilstanden.
”For det første, så er det her en fantastisk statistik, der helt sikkert vil give nogle af de ældre spillere en del ubehag. Tik-tak... De fleste pokerspillere har dog et godt greb om statistikken, så de vil nok spørge: ”Er det et tilfældigt udfald eller en signifikant statistisk begivenhed? Det ville kræve en detaljeret analyse at besvare det spørgsmål.”
”Jeg har haft lignende samtaler med mange af mine klienter. Det har altid været min mening, at den viden man indsamler under spillet og gennemgår bagefter, er det mest værdifulde man har. Det værende sagt, så lærer den unge generation generelt nye egenskaber hurtigere end den ældre. Så fremgangen i deres indlæring er en stejlere kurve end hos de lidt ældre spillere. Det skal den være, for at de på et eller andet tidspunkt kan nå op på siden af de gamle krigshærdede veteraner, der har prøvet det selv, været der, gjort det og fået en hel stak T-shirts til at bevise det.”
”Spillerens alder er for mig ligegyldig. Det er sindstilstanden der er interessant. Hvordan har de det med fortiden? Kan de huske alle de hænder, de har vundet, eller straffer de sig selv for alle de hænder, de har tabt? Lægger de en dæmper på deres mentale muligheder ved at bekymre sig om, hvad der vil eller ikke vil ske i fremtiden? Eller kan de finde ud af at fokusere deres koncentration i øjeblikket, vel vidende at det er alt de kan kontrollere lige her og nu?”
Internettets magi
Da Chris Moneymaker vandt WSOP Main Event i 2003, slog han et rekordstort deltagerantal på 839 og vandt førstepræmien på 2,5 millioner dollars. Moneymaker var drømmen, der blev til virkelig i pokerverdenen, ikke på grund af hans efternavn, men fordi han havde kvalificeret sig via en online satellit til 86$.
Året efter var så mange blevet inspirerede af historien om den fattige revisor fra Atlanta, der pludselig blev hovedrig, at 2.576 meldte sig til konkurrencen. Der kom ængstelige pokerspillere frem overalt via de online satellit-turneringer. Antallet toppede med 8.773 deltagere i 2006 lige før ”The Unlawful Internet Gaming Enforcement Act” (UIGEA) blev introduceret og langt de fleste store onlinepokerrum forlod USA.
Ved indførelse af UIGEA, var ordet ude af posen og WSOP var blevet til en af de største og mest ikoniske sportsbegivenheder i verden. Folk kom fra hele verden for at spille og for muligheden for at blive millionær.
Lige nu er online poker kun tilladt i tre stater i USA. Alligevel er der næsten altid 6.000+ deltagere i WSOP Main Event hvert år. Cada har en god pointe, at dem i tyverne der kom midt i boomet, stadig hænger på. På et tidspunkt ude i fremtiden, så kommer det dog til at udligne sig, for uden online poker i USA, kommer der ikke flere unge til.
Man behøver ikke at være et geni for at regne ud, at det er meget mere socialt komfortabelt for en ung kvinde eller mand at spille online poker, end det er at skulle tage på et casino.
Debatten om alder
Ryan Giggs spillede 672 kampe for Manchester United og scorede 114 mål. Giggs trak sig tilbage fra topniveau fodbold i en alder af 41, hvilket var næsten uhørt for en angrebspiller. Giggs havde held til at udvide sin spillekarriere, ved at udnytte sin erfaring i de forskellige roller han havde på holdet, og dermed spare på energien.
I poker er det anderledes.
En spiller øger ikke sin erfaring med alderen, han eller hun får mere erfaring jo flere hænder der spilles. Med internettet kunne man spille langt flere hænder end folk som Doyle Brunson.
Selv om man får masser af erfaring med alderen, såsom emotionel intelligens, selvkontrol og evnen til at læse sociale situationer, så gør alderen det også sværere at holde til en 10-dages turnering.
Vore hjerne ældes ikke før vi når op i tyverne, hvilket vil sige at fra 2008 til 2015 havde Joe Cada, Peter Eastgate og kompagni stadig en masse sunde neuroner tilbage i hovedet.
Fra 30 og fremad, begynder vi at miste vores neuroner i trit med at myelinskeden der er ansvarlig for vores indlæring, nedbrydes. Når vi fylder 60, begynder vores hjerne at skrumpe. I en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal, blev det påvist, at vores evner til at resonere falder med 3,6% i alderen fra 35 til 50.
Alligevel siger langt de fleste ældre spillere, at de på ingen måde har lyst til bytte med de yngre. Det gælder også Joe Cada, der siger følgende:
”Det bedste ved at spille poker er, at du kan lære noget hver gang du spiller og at hver hånd er helt unik. Så jeg vil da selvfølgelig helst være mig selv lige nu. Hellere det, end den unge mand, der vandt WSOP Main Event for otte år siden. Man skal hele tiden udvikle sig, for spillet udvikler sig hele tiden.”
Ved finalebordet i WSOP Main Event 2015 steg gennemsnitsalderen til 36. Den har ikke været så høj siden Raymond Rahme fik den helt op på 39, da han i 2007 spillede ved finalebordet i en alder af 62.
Det var to personer der stod bag den forhøjede alder i 2015.
En af dem var Neil Blumenfield der blev nummer tre i en alder af 61. Han mener ikke at han spiller dårligere som han ældes.
”Mit spil bliver kun bedre, for jeg spiller mere, arbejder hårdere med spillet og har mere tid til at spille fordi jeg ikke længere har et fast arbejde,” sagde Blumenfield. ”Jeg har også langt flere venner der spiller poker på eliteplan, så jeg taler også meget mere om spillet hvilket hjælper.”
Den anden spiller er Pierre Neuville, der i en alder af 72 blev den første halvfjerdsårige nogensinde, der var nået til finalebordet i et WSOP Main Event efter at Johnny Moss gjorde det i 1980 (73).
Tålmod, tålmod og mere tålmod
Neuville mener ligesom Blumenfield at han bliver bedre med alderen og han har resultaterne til at bevise det. I februar kom Neuville op i Global Poker Index (GPI) Top 50 efter at han havde spillet 150 turneringer med en 25% ITM rate. Med retning mod WSOP har Neuville deltaget i 175 turneringer, og det ville være passende at anerkende hans bedrift på den eneste måde en pokerspiller ønsker sig at blive anerkendt: Med en plads i the Poker Hall of Fame.
”Jeg er stolt over at være den ældste spiller der nogensinde er nået med i the November Nine,” fortalte Neuville mig i pausen under middagen ved WSOPC i Bruxelles. ”Jeg har spillet poker i mere end 62 år og mit spil bliver kun bedre, jo mere jeg nyder det.”
”Der er to hemmeligheder til at opnå succes. Den første er at man skal have det sjovt og den anden er tålmodighed. WSOP Main Event er ikke et spil for de unge. Det er et spil for de tålmodige.”
”Faktisk har ældre mennesker lige så lidt tålmodighed som unge. Pensionen har intet at gøre med det. Jeg arbejder hårdt med min tålmodighed, både ved og uden for pokerbordet. Jeg bruger mindst en time om dagen på meditation og forskellige mentaløvelser.”
Dr Stephen Simpson pointerer også vigtigheden af tålmod, alt imens han minder om, at både unge og ældre har noget værdifuldt at lære af hinanden.
”De modne spillere har per definition udvist stort tålmod. Ellers havde de forladt spillet for længe siden. En af de ledende spillere fortalte mig sidste år, at han kun havde haft fem gode hænder under hele WSOP. Hvis det ikke handler om tålmodighed, så ved jeg ikke hvad der gør! De unge spillere skal stadig bevise, at de har denne udholdenhed. Nogle har den måske, men mange har den ikke. En fordel de unge har, er at de ikke hjemsøges af tidligere fejl og dermed nogle gange spiller med større selvsikkerhed.”
”Hvis jeg var en ung spiller, så ville jeg helt klart tænke på hvad jeg kunne lære af de ældre spillere. Jeg ville blive ved med at spille med alle mine kræfter, men også lære nye ting hele tiden. De ældre spillere må have gjort et eller andet rigtigt.”
”Hvis jeg var en ældre spiller, så ville jeg respektere den entusiasme og glæde de unger bringer med til bordet. Jeg ville misunde dem for deres mangel på skeletter i skabet og deres ubekymrede spil. Jeg ville nok tage mit liv op til overvejelse og så smide alt det negative møg ud. Den ideelle spiller kunne være i 30’erne og spille med lidenskaben og friheden som en 20-årig.”
Alder overfor visdom overfor livserfaring
Neil Blumenfield skrev engang en artikel om alderens betydning under et WSOP Main Event. Selv om Blumenfield sagde, at han følte sig træt ved afslutningen af dag 5, noget Neuville kunne nikke genkendende til, så mener Blumenfield at forberedelse er nøglen. Jeg er tilbøjelig til at være enig med ham.
De unge spillere, der ikke ligger under for byrden af at skulle leve et helt almindeligt liv, kan fokusere 100% på deres spil, mens ældre spillere oftere har hus, regninger, ægteskab og børn at bekymre sig om.
Det er derfor, at jeg til stadighed mener, at begrebet November Nine giver de unge mulighed for at blomstre. Det er ikke så let at ændre sine vaner. Hvis du lige pludseligt skal til at lægge hele dit spil om og ikke er vant til det, så tror jeg ikke man opnår det samme resultat som manden vi så i dokumentaren ”10 for 10”.
Uden for biologien og de unægtelige videnskabelige fakta, så tror jeg at fordelene man opnår igennem mere viden, opvejer den aftagende udholdenhed, især hvis den ældre person træner både sin krop og sin hjerne og samtidigt spiser sundt.
Neuvilles pointe omkring tålmod er også vigtig, og det minder mig om et gammelt ordsprog, hvor en ung tyr ser en mark fuld af køer og siger ”Jeg vil løbe igennem marken og have sex med alle de her køer.” Hvortil den gamle tyr siger ”Jeg vil gå ned igennem denne mark og have sex med alle køerne.”
Jeg tror ikke på at gennemsnitsalderen for deltagerne i WSOP Main Event kommer til at stige de næste 5 -10 år. I hvert fald ikke på grund af, at man har opgivet November Nine. Jeg tror i stedet mere Joe Cadas pointe om, at der ikke er så megen plads til at teenagerne/dem i 20’erne kan komme ind i spillet. Især ikke i USA hvor langt de fleste deltagere i WSOP Main Eventet kommer fra.
Og når engang så USA endeligt får trukket fingeren ud fra det sted hvor solen aldrig skinner, så er de unge måske ikke længere interesserede i poker. Især ikke når man ser på, hvor populære eSports er blevet. Hvem ved, måske bliver hele drømmen om at vinde en million i poker ved WSOP lagt på hylden, og de unge i stedet begynder at drømme om at vinde millioner i League of Legends?