Selvom der er spillere, der har vundet flere turneringer, opnået succes i form af armbånd, og har en større bankkonti, så er der ikke mange, der kan prale med, at de har spillet poker med samme vildskab og frygtløshed som 'The Great Dane', Gus Hansen. Hansen bliver af mange betragtet som værende Danmarks bedste pokerspiller nogensinde, og har en pokerkarriere, der ikke blot har varet i over to årtier, men som ligeledes har budt på nogle af de største gevinster og tab, man nogensinde har set. Han spiller poker, som han ønsker at gøre det, og undervejs har han udviklet en spillestil og metode, der er helt hans egen.
I dag skal vi kigge lidt nærmere på Danmarks bedste pokerspillers begyndelse, højdepunkter og mulige fremtid.
De tidlige år
Hansen blev født uden for København, og fik ikke sin officielle debut ved pokerbordet, før han flyttede til Santa Cruz i Californien som udvekslingsstudent på University of Santa Cruz. Mens han studerede, begyndte han hyppigt at besøge Ocean View Card Room, hvor han for alvor begyndte at finde en interesse for pokerspillet. Han blev allerede i en alder af 23 år professionel i 1997, hvilket var lang tid før det store online poker-boom, hvor den almindelige poker-professionelle var noget ældre.
Selvom han primært er kendt for sine evner som kortspiller, så har Hansen en lang række andre konkurrencebetonede triumfer, han kan prale med. Han har blandt andet været rangeret som en verdensklasse backgammon-spiller, og har ligeledes været en yderst talentfuld tennisspiller, da han var yngre. Han tilskriver selv sin imponerende portefølje af succeser hans næsten vanvittige konkurrencemæssige natur, der senere førte ham til at blive anset som en af de mest aggressive spiller ved pokerbordet - og muligvis den mest frygtløse.
Vejen til berømmelse
Hansen blev verdenskendt, da han vandt World Poker Tour Five Diamond World Poker Classic i 2002. World Poker Tour (WPT) havde hurtigt formået at opbygge et stort publikum i løbet af den korte tid, man havde tv-transmitteret begivenheden. Dette var medvirkende til, at hidtil ukendte pokerspillere, der vandt WPT-turneringer, blev verdenskendte, herunder Antonia Esfandiari. Hansen vandt i 2003 endnu en WPT-turnering, og blev hurtigt en eftertragtet pokerspiller, der herefter blev tilbudt muligheden for at deltage i et utal af live-turneringer.
Han deltog i shows som 'Poker After Dark' og 'High Stakes Poker’ samt en række nationale og internationale tv-reklamer, hvilket kun gjorde Hansens stjernestatus endnu større. Gus blev kaldt den oprindelige "bad boy of poker", og var en velkommen tilføjelse til datidens pokerspillere, der ikke kunne sammenligne sig med ham i forhold til intimiderende tilstedeværelse ved pokerbordet. Som et resultat heraf blev Gus dansk pokers ansigt udadtil, og ligeledes landets mest kendte og respekterede pokerstjerne. Den eneste anden danske spiller med lignende gevinster og berømmelse er Peter Eastgate, som er den danske pokerspiller, der har tjent flest penge på at spille poker i løbet af karrieren. Hvilket primært skyldes hans mesterskab i forbindelse med World Series of Poker Main Event i 2008, hvor han vandt 9 millioner dollars, hvilket også er hans eneste større 1. plads ved en live-turnering.
Spillestil
Ved pokerbordet har Gus opbygget et ry for at være en af de sværeste spillere at læse. Det fleste 'tells' sker som et resultat af følelsesmæssige reaktioner grundet stress eller den økonomiske forpligtelse, der opstår som følge af at spille om penge, der kan ramme ens likviditet gevaldigt. Men Hansen er blevet citeret for, at han ikke tænker på penge, når han sidder ved pokerbordet. Det eneste han fokuserer på, er at vinde hånden. Ved at betragte hver spillede hånd på denne måde, er han i stand til at træffe de rigtige matematiske/instinktive valg næsten hele tiden, og er i stand til at se bort fra eksterne faktorer.
At være næsten ulæselig er en af de største udfordringer for hans modstandere, men hvis man dertil tillægger hans evne til hurtigt at udregne odds og procenter samt være klar til at kaste sig ud i store bluffs, mens han ikke har specielt gode kort, så kan man godt forstå hvorfor, at mange ikke ønsker at sidde til bords sammen med Gus. Hansen har med sin backgammon-baggrund en stor matematisk viden, og i starten af sin karriere lagde han meget vægt på at gøre brug af matematiske metoder i hans pokerspil. Dette står i kontrast til mange af de nye proffer, der så dagens lys under den digitale poker-revolution, der primært gør brug af ren aggression og mobbetaktiker til at udkonkurrere sine modstandere.
Hans endeløse behov for at gamble har med garanti givet ham problemer ved bordet, specielt i betragtning af, at han foretager så høje indsatser, at selv en tilsyneladende uskyldig hånd kan medføre et tab på flere hundredtusindvis af kroner. Hansen har selv bekræftet, at han har tabt 1 million dollars på samme tid mere end én gang, hvilket er indsatser de fleste af os ikke har fantasi til at drømme om.
Hansens karriere i tal
- Samlede live-gevinster: $10,258,052
- Bedste live-gevinst: $1,714,800
- Nuværende rangering på Alle Tiders Pengeliste: 43rd
- Bedste rangering på Alle Tiders Pengeliste: 11th
- Rangering på Alle Tiders Pengeliste i Danmark: 2nd
Bedste 1. pladser
- 2002 WPT Five Diamond World Poker Classic
- 2003 WPT LA Poker Classic
- 2003 WPT Bad Boys of Poker
- 2007 Aussie Millions Championship
- 2010 World Series of Poker Europe High Roller Heads-Up Championship
At være pokerambassadør
Væk fra pokerbordet er Hansen blevet en af de mest genkendelige pokerspillere i verden, hvilket er blevet hjulpet på vej af, at han blev kåret som en af verdens 50 mest sexede mænd af People Magazine i 2004. Med en kombination af et barskt udseende samt at have succes ved pokerbordet på det tidspunkt, hvor pokerbølgen var på sit højeste, blev Hansen hurtigt et ikon inden for pokerverdenen samt en af de vigtigste internationale ambassadører, som pokerspillet nogensinde har haft.
Sammenlignet med andre poker-superstjerner, så har Gus ikke, hvad man vil betegne som en "kendis personlighed". Han hungrer ikke efter berømmelse som Phil Hellmuth, og har heller ikke Daniel Negreanus karismatiske charme. Han afskyr dog ikke kameraerne og spotlyset, men det er dog ikke noget, han aktivt opsøger. Og denne lidt mere tilknappede og mystiske karakterisering har gjort ham til en endnu mere interessant og eftertragtet pokerspiller.
Op- og nedture
Selvom han sammenlagt har vundet turneringsgevinster, der overstiger 10 millioner dollars, så har Hansen haft store nederlag ved "cash game"-pokerbordene. Nederlagene fik i sidste ende den internationale superstjerne til at revurdere sin pokerkarriere, og hvordan han udvælger borde samt indsatser. Da han første gang begyndte at spille online, indtil han tog en pause i 2014, havde Gus oplevet et samlet tab på 20,74 millioner dollars, hvilket var fordelt på over 1.5 millioner spillede hænder. Efter hans tilbagevenden til online poker i 2015 tabte han yderligere 1.38 millioner dollars i løbet af 64.000 hænder.
Hansen har dermed oplevet et af de største karrieretab inden for online poker. Han valgte derefter at blive interviewet omkring hans tab, hvor han hævede, at hans store tab skyldtes dårlig spiludvælgelse og uheld, som han aldrig har set lignende. Hansen er en notorisk gambler væk fra pokerbordene, og mange var af den opfattelse, at han ikke kunne stoppe med at jagte spændingen ved hæsblæsende indsatser samt det at spille poker.
Investering i fremtiden
Hansen har vist sig at være en succesfuld investor og iværksætter. Han var stiftende partner i en poker-virksomhed, der udviklede software-teknologi, der blev solgt for over 100 millioner danske kroner. Han har for nyligt fundet en interesse for at spille bridge, og har valgt at investere flere millioner sine egne penge i et selskab kaldet Bridge + Company, der udvikler værktøjer designet til at forbedre uddannelsen og træningen af bridge-spillere.
I april gav han et online interview, hvor han erklærede, at han er flyttet til Danmark "for altid". Han fortsatte med at fortælle, at han forventer at nedtone hans pokerkarriere, og vil i stedet fokusere på at stifte familie, overvåge sine investeringer, og bruge tid på nogle af hans andre interesser. Hansen er nu 42 år, har en gambling-karriere, der spænder over næsten to årtier, og vil gerne i løbet af de næste par år bruge tid på at støtte lokale velgørenhedsorganisationer samt vurdere, hvordan han bedst kan vende tilbage til poker på konkurrenceplan uden at foretage samme fejl som tidligere.
Hvad byder fremtiden på?
Gus Hansens pokerkarriere har i sandhed været en rutsjebanetur fyldt med store kontante op- og nedture. Det er svært at sige, om han nogensinde til pokerbordet med samme kraft og vildskab, som han har været kendt for i de sidste par årtier. Men der er ingen tvivl om, at han allerede har sat sit præg på pokerverdenen. The Great Dane er, og vil muligvis altid være, Danmarks Pokerprins, og landet er som helhed heldige med at have en sådan gådefuld, positiv rollemodel som sin ambassadør til den globale pokerverden.